Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Tre Falke Skolen logo
Mobil menu

SB-møde 5.april 2022

Referat til skolebestyrelsesmøde tirsdag d. 5. april 2022 Kl. 17.00 – 19.00

Deltagere:

Formand       Henrik Birkemose

                      Marianne Bjerre (afbud)

                      Marie Myssing, mor til Tristan 7. kl.

                      Henriette Elimar, mor til Kristoffer 8. kl.

                      Maibritt Poulsen, mor til Esajas 8. kl.

Elevråd

                      Hassan Yussef, elevrådsformand (afbud)

                      Hector Kolstrup, elevrådsrepræsentant (afbud)

Personale

                      Cecilie Ytte-Olsen

                      Henrik Kragh

Ledelse

                      Brian Jørgensen, skoleleder

                      Ida Berg-Meyer, souschef (teams)

                                 

  1. Godkendelse af dagsorden

Dagsorden godkendt

  1. Orientering
    • Formanden
    • Formanden orienterede om, at han har været til formandsråd. Der blev diskuteret økonomi og nedskæring på 1,5%. Borgmesteren orienterede om hvorfor. Der var også børn i udfordringer og mellemformer på dagsordenen. Det var primært et orienteringsmøde. Der blev desuden drøftet bæredygtighed. Det punkt har formanden taget op på mødet på baggrund af inspiration fra en anden skole om bæredygtig skole og grønt flag.
    • Elevrådet
    • Ingen bemærkninger. Brian orienterede om, at mange elever kommer forbi med spørgsmål om fx klassefester. Brian orienterede desuden om, at fælleselevrådet bruger meget tid på fx børneløfter og flygtninge. Næste elevrådsmødet på skolen er 19/4. 
    • Personalet
    • Personalet orienterede om, at personalet lige har været på trivselstur fredag-lørdag på baggrund penge fra en pulje om lavt sygefravær. Der har været positive tilbagemeldinger fra personalet. Lige rundt om hjørnet er prøveperioden. Der er flere personaler der er lettede over at der er færre prøvefag på baggrund af Coronanedlukninger. Planerne for perioden er ved at bliv lagt. Der blev desuden orienteret om, at ukrainske flygtninge fylder lidt i snakke, fordi det er lidt en ubekendt faktor. Det samme gælder dispositionsbegrænsningen.
    • Skolens ledelse
    • Brian orienterede om, at lige nu fylder team- og fagfordeling. De fleste brikker er ved at blive lagt. Det ser fornuftigt ud.
    • Der arbejdes desuden på at skrive udgave to af skoleplanen med de ubekendte der nu er.
    • Pt. fylder indskrivning af kommende 7. og 10. klasser. Der er fint fyldt op i kommende 10.klasser; to klasser med idræt og en life skills. På 7.årgang er skolen mere udfordret. Der er kommet 104 ansøgere til to idrætsklasser. 50% af elever skal komme fra Københavns Kommune og 50% fra Frederiksberg Kommune. Det kan give klager fra nogen af dem der kommer afslag til. Til almen klassen er der 32 ansøgere. Der spørges ind til fordelingen af drenge og piger og hvordan og til hvem der vil blive tilbudt plads. Der blev på mødet kort ridset historikken for idrætslinjen op, herunder samarbejdsklubber. Der blev drøftet hvad der ligger i at vælge idrætsklasse.
    • I går kom der en ny bekendtgørelse for prøveperioden. Det ligner ikke sidste år. Sidste år havde vi hele juni til standpunkt. I år er sidste standpunkt 1-3.juni. Det betyder vi ændrer lidt på prøveperioden og giver nogle ændrede arbejdsvilkår. Der spørges ind til nationale test.
    • EUD 8/9 ser ud til at være på Frederiksberg fra oktober 2022. Det ser ud til Tre Falke skolen der skal huse tilbuddet. Det skal være en klasse der rummer x antal elever. Et sted mellem 6-16 elever. Det er elever for hele kommunen. Det vil være 2-3 dage på skolebænken på en folkeskole og resterende tid i brobygning.
    • Brian delte ark ud om skolens økonomi. På nuværende tidspunkt kunne det se ud som om der er et underskud, men det er fordi vi afventer ressourceudmelding til kommende 7.c. Forvaltningen har lovet den kommer snart. Det ser også fint ud ift. allokering af 1,5%.      

  

  1. Fremtidens Skole 2030
    • Status fra møder o.a.
  2. Mellemformer

Brian orienterede om at der er besluttet hvor de kommende mellemformer skal ligge og tanker om, hvordan udslusningsklasser og skoler skal fungere. Det er på sigt meningen alle skoler på Frederiksberg skal kunne huse mellemformer. Mellemformer kan også være et samarbejde efter skoletid i fritidsdelen. Tre Falke skolen skal altså ikke huse mellemformer pt.  

  1. Status flygtninge ifm. skolegang på Frederiksberg

Tidligere har alle skoler fået besked på de skal være klar, når der kommer ukrainske flygtninge. Der er i morges kommet status.  På Frederiksberg er der pt. modtaget 20 flygtninge, heraf 3 der skal i skole. Alt skoletilbud bliver visiteret gennem forvaltningen. Fra maj skal vi på Tre Falke Skolen være klar til at huse/modtage 15 flygtninge. De skoler der i forvejen har modtagehold er først på.

  

  1. Grøn Skole

Formanden orienterede om et tiltag på en anden skole, hvor forældrebestyrelsen var de udførende. Han spørger ind til, om det kunne være en retning som bestyrelsen ville gå, herunder med forslag til hvordan undervisningen skal være. Brian orienterede om, at den afgående borgmester havde en holdning til at alle skoler skulle være ’grønt flag skole’. På Tre Falke har affaldssortering fyldt meget på skolen. I dette skoleår har naturfagslærerne fået penge for at tænke grønt flag ind i naturfagsundervisningen, herunder en fællesuge. Til skolens fødselsdag samlede eleverne skrald. Når der er Frederiksbærindsats indsamles fx frugt der er faldet ned fra træerne og ellers ikke blev brugt. I madkundskab er det også tænkt ind fx med nyttehaver. Skolen er således tæt på at kunne hejse et grønt flag. Det pointeres at det er vigtigt, at eleverne er med til innovativt at tænke med på det. Det drøftes desuden hvordan det er en del af den daglige undervisning.

Bestyrelsen efterspurgte materiale før det besluttes om bestyrelsen skal gå aktivt ind i det. Personalet byder ind med, at det kan være problematisk, hvis bestyrelsen skal diktere, hvad der skal ske i undervisningen.

Formanden sender materiale når det kommer og så kan punktet komme på et senere bestyrelsesmøde med ny bestyrelse.       

 

  1. Eventuelt

Der spørges ind til tidligere snak om beklædning.

 

  1. Godkendelse og underskrivning af referat