Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for fremme af trivsel

Principper for Tre Falke Skolens fremme af trivsel

På Tre Falke Skolen er der fokus på, at alle elever trives fagligt såvel som socialt. Vi arbejder med systematiske nedslag for at se, at alle er på rette vej. Det er et fælles ansvar for forældre, medarbejdere og elever at sikre et klima, som giver lyst til at være på skolen og til at deltage aktivt i faglige og sociale aktiviteter. På Tre Falke Skolen bliver der skabt rum for læringsfællesskaber, hvor alle elever får mulighed for at præstere og trives. På Tre Falke Skolen arbejder vi altså efter, at trivsel hænger sammen med trygge og gode læringsrelationer og fællesskaber.

Elevernes trivsel hænger sammen med, om de indgår i gode og trygge relationer. At de har det godt med lærere og pædagoger, mærker opbakning hjemmefra og føler, at de slår til.

Det er hensigten, at hverdagen skal være præget af en bevidst trivselskultur. Som en del af indsatsen bibringes eleverne viden om hvad trivsel er – og forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at trives fagligt og socialt i hverdagen

Der arbejdes med initiativer og aktiviteter, som gavner og udvikler fællesskabet. Der arbejdes desuden med at sikre at elever, der ikke trives, opdages og hjælpes. I udviklingen af elevernes sociale kompetencer arbejder de bl.a. med at anerkende hinandens forskelligheder, og de styrkes i selv at forebygge og håndtere konflikter med fredelige midler

For at sikre trivsel arbejder vi kontinuerligt med at iværksætte tiltag, der understøtter elevernes trivsel. Skolens mentorordning er med til at bidrage med viden om den enkelte elevs faglige og sociale trivsel.

Skolens kompetencecenter orienteres altid ved mistrivsel og konstateret mobning. Forældrene informeres og involveres. På skolen er der en handlingsplan som sikrer, at der i tilfælde af mistrivsel eller mobning ydes hjælp til både de involverede og til klassefællesskabet. Når det er nødvendigt indhentes professionel ekspertise udefra til en klasse.

Tre Falke Skolens trivselspolitik

Mål for trivselspolitik

  • At elever og medarbejdere oplever et positivt lærings- og arbejdsmiljø
  • At alle gensidigt anerkender og respekterer hinanden som mennesker
  • At forskelligheder opleves som potentialer og ressourcer
  • At alle erkender, at de en del af fællesskabet og tager hensyn til hinanden
  • At der arbejdes med systematiske nedslag for at sikre, at alle elever er på rette vej – fagligt som socialt
  • At eleverne beder om hjælp, hvis de oplever en klassekammerat mistrives
  • At der er mulighed for at anonymt at informere ledelse og lærere, hvis nogen oplever en anden elev mistrives
  • At ingen mistrives i skolen og at ethvert tilløb til mobning standses
  • At det er et fælles ansvar for ledelse, lærere, forældre og elever, at alle trives
  • At mæglingen søges så snart den er mulig, hvis en konflikt opstår